Turborugbrød
Ingredienser:

(1 stk.)

  • 25 g gær
  • 2½ dl lunkent vand
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sukker (el. honning)
  • 2½ dl kærnemælk
  • ¾ dl solsikkekerner
  • ¾ dl græskar kerner
  • 300 g groft rugmel
  • 200 g hvedemel
  • solsikkekerner og grækarkerner til pynt
  • 1½ liters brødform el. en 9 dl folieform
  • bagepapir
     

Hæld lunken vand fra hanen i en stor skål. Bræk gæren i mindre stykker. Kom den i sammen med salt og sukker.
Rør med en grydeske, til alt er opløst.

Tilsæt kernemælken, og resten af ingredienserne. Rør så lidt som muligt i dejen.

Brug en 1½ liters rugbrødsform el. en 9 dl folieform. For formen med et stort stykke bagepapir. Hvis du bruger en sliplet-form, skal den ikke smøres.

Kom dejen i formen. Det gøres lettest med en dejskraber. Glat dejen ud og drys med kernerne som presses let ned i brødet.
Sæt formen i en kold ovn. Tænd på 160 grader varmluft (175 grader uden) Bag brødet i 1½ time.
Tag straks brødet ud af formen.


Kommentar:

Malacakastbjerg.dk > Hvem er vi? > Opskrifter > Andet > Turborugbrød webmaster