Chokoladekage (a la Kæbekir.)
Ingredienser
  • 75 g margarine
  • 2 æg
  • 2 dl sukker
  • 3 spsk. kakao
  • ½ dl mælk
  • 1½ dl mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 tsk. vaniliesukker
  • Evt. 100 g hakket mørk chokolade

 

Smelt margarinen i en gryde og afkøl den lidt.

Pisk æg og sukker godt sammen i en skål. Al sukkeren skal være opløst.

Rør kakao, mælk, mel, bagepulver og vaniliesukker i æggemassen.

Tilsæt den smeltede margarine og rør det hele godt sammen.

Vend til sidst den hakkede chokolade i blandingen.

Bages ca. 30 min. midt i ovnen ved 175 C (længere bagetid ved større portion).

Pyntes med glasur eller chokoladecreme.

 

En portion dej passer til en bradepande på ca. 20 x 30 cm eller en springform på ca. 24 cm. Til en helt stor bradepande (den størrelse, der passer til ovnen) ganges ovenstående ingredienser med 5, bagetiden er i stedet ca. 45-60 min.


Kommentar: Chokoladekagen er altid populær. Den hakkede chokolade gør den lige en tand mere lækker og svampet. Bliver ikke dårligere af, at stå en dags tid.

  

Malacakastbjerg.dk > Hvem er vi? > Opskrifter > Andet > Chokoladekage webmaster